Rengøring af solanlæg - solpaneler med Ultra Rent Vand

Rengøring af solanlæg v1.2


Af Sami Tchelebi - Cand.scient.bibl. - Time Solution™ - Vinduespudsning.com
Ophavsret:
Ophavsretten tilhører Time Solution™.
Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller indekseres uden tilladelse.
Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.

Artiklen vil bl.a. behandle følgende spørgsmål:


Vores tips til rengøring af solpaneler.


Hvorfor skal man rengøre solpaneler, Og hvor ofte skal man rengøre solpaneler?


Hvordan skal man rengøre solpaneler, Og hvordan rengører man solpaneler rigtigt?


Hvad er rent vand og hvilke apparater kan man bruge?


Konklusion.

 

Rengøring af solpaneler og hvorfor skal de rengøres?


Indledning:

Solpaneler er ikke selvrensende.

Solpaneler er hele tiden udsat for organiske og ikke organiske belastninger.

- Vind og regn tilfører hele tiden nye lag af snavs, fugleekskrementer, mos, pollen, støv og sod m.m.

Alt efter beliggenhed og omgivelser skal panelerne jævnligt efterses / inspiceres for snavs.
Derudover spiller modulernes udformning og konstruktion også en vis rolle for hvor meget snavs de ophober.

Mange producenter reklamerer med lille vedligeholdelse og rengøring af panelerne, men det er kun delvis rigtigt.
Regnvand skyller en del af partiklerne væk fra panelerne, men bringer nye partikler med som er indeholdt i regndråberne.
(Mange vil også hævde at deres bilrude ikke bliver ren efter et regnskyl)

Luftforurening fra anvendelsen af kul, olie og gas som brændsel i kraftvarmeværker, transport, industri og huse øger behovet for rengøring fordi CO2 under forbrændingen danner svoldioxid, (SO2), og nitrogenoxider, (NOx).
Gasserne reagerer med vand og oxygen og danner syrer, hvilket igen skaber syreregn.



Vi ser bl.a. hvordan bygninger i storbyer bliver sorte af partikler fra dieselbiler og kulstøv.


Alt efter placeringen af anlægget kan der efter vedvarende fastsiddende snavs og støv, danne sig en "skygge effekt" som nedsætter rentabiliteten af anlægget.
Jævnlig rengøring af solfangere er derfor afgørende for ydeevne og levetid.

Der er meget at hente i solcellernes ydeevne ved jævnlig rengøring med Ultra Rent Vand.

Solpaneler giver meget bedre ydelse efter at de er vasket med Ultra Rent Vand.

Resultatet er umiddelbart synligt og sol-udbyttet stiger med hyppig rengøring af solcelleanlæg.

 

Brug kalkfri vand!

Ved at benytte vand med meget kalk, risikerer man at der efterlades synlige kalkrester på panelerne.

Ved brug af kalkholdig vand bør man helst ikke rengøre panelerne ved stærk direkte sol, da det kalkholdige vand hurtigt tørrer ind og efterlader synlige kalkrester - om sommeren kan man med fordel rengøre om morgen når modulerne endnu er våde af dug eller om aftenen.

Brug altid blød vandstråle og en blød ikke-roterende børste.

- Det er bedre at investere i smarte redskaber end at tumle rundt oppe på taget.

 

Videnskabelige artikler og producenters anbefalinger:

Rengøring af panelerne fjerner ikke kun bestående snavs, men vanskeliggører også en fornyet aflejring af skidt på anlæg.

Mange producenter anbefaler en halvårlig inspektion af deres anlæg, ( ex. Bosch Solar, CISTech, Aleo, Q-Cells SE ).

Diverse studier har bevist at energieffektiviteten falder p.g.a. forurening og skidt på anlæggets overflade, selv ved opstillede moduler med en hældningsgrad på 65° [1].

Endvidere: "Hidtidigt antog man at det var nok i Mellemeuropa at udnytte den naturlige rengørings effekt af solaranlægget gennem regn og sne og at det ikke var nødvendigt at rengøre manuelt.
Kun i nogle indlæg er der hidtidigt blevet henvist til problemet omkring permanent forurening."[2]

Resultaterne blev også bekræftet med forsøg foretaget på solpaneler med forskellige overflade konstruktions teknikker:
Jævnlig rengøring af glasoverfladen har en markant indvirkning på ydelsen af solpaneler:
Den signifikante reduktion af ydelsen kan undgås effektivt”. [3]

Et studie foretaget af Hammond [4], konkluderede at tilsmudsning fra fugleklatter (er endnu mere kritisk end alm. skidt og støv) - gav store tab og ikke gav fuldt udbytte, selv efter kraftig regn.
- Vi kender det selv når de indtørrede fugleklatter på bilen ikke forsvinder, selv efter kraftige regnskyl.


IEA PVPS Task 7 (Det Internationale Energi Agentur’s Fotovoltaik Program), [5] beskriver  mekanismerne  for  tilsmudsning  på panelerne.
Disse inkluderer støv og anden forurening, hvorved en akkumulation af snavs og Lav (lavsvamp), særligt ved den nedre del af panelerne opstår.
Der noteres ligesom Hammond [4] at fugleklatter IKKE forsvinder ved regn.
Endvidere kunne der opnås op til 18% højere effekt efter rengøring.
Snavs fra svovl- eller saltsyreholdige udstødningsgas partikler danner et smudslag og kan ligeledes være svære at fjerne.

Endnu bedre er det at rengøre med Ultra Rent Vand.

F.eks. anbefaler producenten Bosch for (nogle af) deres solarmoduler (c-Si M 48/ M60) i deres brugervejlening:
"ved stærk eller lokal forurening og snavs af panelerne, er det tilrådeligt at bruge kalkfri vand tilpasset modulets temperatur* og en blød børste til at rengøre med."[6]



*Nogle producenter af solpaneler har udtrykt betænkelighed ved rengøring ved varme temperaturer:

Teoretisk består faren ved store temperaturudsving, at der muligvis kan opstå revner/brud på panelernes overflade, men de fleste producenter benytter forstærket glas, enkeltlagssikkerhedsglas, (ESG) eller (TVG, laminieret sikkerhedsglas) på deres paneler.

ESG er kendetegnet ved en høj modstandsdygtighed mod hurtige temperaturskift og temperaturforskelle, (mere end 200 graders forskel som modulerne skal kunne modstå).

Ligeledes bruger mange producenter metoder for at forhindre den såkaldte "hot-spot-effekt", som er en overophedning af solcellerne (celleoverhedning) (f.eks. ved hjælp af bypass-diodebroer) eller ved hjælp af avancerede belægninger på panelernes overflade, som både styrker materialet, men samtidig også øger energi effektiviteten.

 

Hvordan  rengører man solpaneler rigtigt?

Rengøringen udføres med rent demineraliseret blødt vand og med dertilhørende vandførende teleskopstænger af glas- og karbon fiber, som kan fås i en længde op til 20m.


Ved brug af demineraliseret vand tørrer de rengjorte flader pletfrit uden restkoncentrationer af kalk.

Konverteringen af almindelig vand fra vandhanen til rent mineralt- frit vand foregår med mobil teknik, direkte på stedet.

Tilslut teleskopstangen og slangen til det mobile rentvandsanlæg med et passende tryk til hanen. (Husk! - brug aldrig højtryk på panelerne)

Nu kan vandet pumpes op til den ønskede arbejdshøjde.
Lad vandet blødgøre børsterne inden de kommer i berøring med panelerne.

Løft teleskopstangen op  i den ønskede arbejdshøjde og lad børsten glide op og ned langs panelerne – således vil den blidt skrubbe snavset bort. - Vær særlig omhyggelig langs kanterne.

Forsæt på samme måde indtil alle panelerne fremstår rene og befriet for snavs.


Er panelerne meget snavsede kan man benytte varmt vand (op til 90 grader) til rengøring af ekstra fastsiddende smuds.

Tilpas varmtvandstemperaturen til modulets temperatur.
Derved forebygges spændingsrevner, som kan opstå ved store temperaturforskelle, især om sommeren hvor temperaturen på modulerne kan blive meget varme.

Forefindes der stadig genstridig snavs fra f.eks. fastsiddende blomsterpollen eller anden snavs som er svær at fjerne, kan man bruge en egnet sæbe fra f.eks. “Bio-chem” til Sol- og Fotovoltaikanlæg som rengører solanlæg nænsomt uden brug af agressive substanser, som kan ødelægge panelet.

Evt. kan man afslutte rengøringen med et imprægnerings middel til at beskytte overfalden på dit anlæg fra eksempelvis “Bio-chem”. - Hensigten er at beskytte mod rekontaminering ved at efterlade en UV Stabil og Temperaturresistent, smuds- og vandafvisende overflade.
Dette middel påføres den rengjorte overflade med sprøjte eller sprøjtesystem og efterfølgende efterpolering med en klud.

Husk igen, brug altid en blød ikke-roterende børste.
- undgå at kradse da der derved kan opstå mikroskader på overfladen.
         
Især har solpaneler ofte en tendens til at akkumulere snavs og tildels mos langs kanterne.
Dette kan føre til en delvis skyggeeffekt af de enkelte solceller.

Hyppige rengørings intervaller gør det nemmere og hurtigere at rengøre panelerne.

Undgå højt vandtryk og undgå at sprøjte vand på undersiden af modulet (det kan komme ind og ødelægge samleboksen / klemkassen).

(Husk altid at følge producentens råd og anbefalinger - anbefalingerne fra de forskellige leverandører kan være forskellige og skal altid følges).

 

Hvad siger videnskaben om sikkerheden og fordelene ved at rengøre solcelle moduler med Ultra Rent Vand?



(Påvirkes Solcelleanlæg modulerne negativt af rengøring med Ultra Rent Vand?)

Nedenstående vil der kort blive redegjort og henvist til en projekt artikel af Jochen Allgayer: “Auswirkung von deionisiertem Wasser auf PV-Module” (Påvirkning af deoniseret vand på fotovoltaiske solcellemoduler ).[7]

Projektets formål var at undersøge om rengøring med Ultra Rent Vand påvirker solcelle modulerne negativt.

I indledningen: "Det største fald i et solcelleanlægs energiydelse / udbytte vil ved et upåklageligt fungerende anlæg til størstedels tilskrives miljøpåvirkninger og forurening af anlæget gennem luftforureningspartikler eller ved en slags biofilm".

Dernæst gennemgåes forskellige måder at rengøre panelerne på, hvorved der konstateres at rengøring med Ultra Rent Vand (deoniseret vand) anses for den bedste og mest skånsomme måde at rengøre paneler på.

Rengøring med Ultra Rent Vand har den fordel at beskidte overflader på panelerne kan fjernes ved en let arbejdsindsats (let og sikkert vedhjælp af mekaniske vinduespudser værktøjer) og samtidig minimeres risikoen for ridser i modulerne.
Endvidere undgås kalkpletter og efterladenskabsforekomster fra brug af kemi som kan efterlade og opbygge en biofilm på modulet.

I undersøgelsen udførte man rengøring med Ultra Rent Vand 45 gange hvilket simulerer en periode på 20 år og svarer til  en rengøring af modulerne 2 gange årligt. Dette anses for et normalt rengørings interval ved let til normal tilsmudsning.


Der blev ikke fundet anledning til at ændre på anbefalinger vedr. rengøring og vask med Ultra Rent Vand. Ingen skader eller synlige forandringer kunne tilskrives vask med Ultra Rent Vand.
Ingen signifikante forandringer kunne konstateres.

Defor kan man udlede og konkludere at forsøget under de praktiske betingelser og med det benyttede rengøringsinterval ikke havde væsentlige negative konsekvenser for modulernes overflade.

 

Billedeksempler:

Fig. 1: Mos langs kanten
Mos langs kanten solcelle

Fig. 2: Snavs fra luftforurening
Snavs fra luftforurening solanlæg 
 
 
Fig. 3: Tilbagesiddende snavs efter regnskyl
Tilbagesiddende snavs efter regnskyl solpanel

 Fig. 4: Efterladte fugleklatter efter regnskyl
Efterladte fugleklatter efter regnskyl solfanger

 

Hvad er Ultra Rent Vand? ( demineraliseret vand, afsaltet vand, blødgjort vand )


Hvad er Ultra Rent Vand (til vinduespudsning, rengøring af solanlæg)? 

Vi vil her kort beskrive nogle af de principper som ligger til grund for rentvandsudstyr til vinduespudsning.

Vi benævner som bekendt vand H2O.
Hvert et vandmolekyle består af et iltatom (også kaldet oxygen) og to brintatomer (eller Hydrogen).

Disse atomer består i vandet af to ladede ioner.
Et brintatom er en positivt ladet Brint-ion (syre); det andet atom er koblet til iltatomet og danner derved en negativt ladet Hydroxidion
( baser reagerer med vand ).( alkalisk ).

Gennem egenskaberne af denne positivt ladede ion har Ultra Rent Vand en betragtlig opløsningsevne og forbinder sig på samme måde med den anden ion. - Det betyder at de positive og negative ioner tiltrækker hinanden gensidigt.

Disse principper for Ultra Rent Vand bliver også bentyttet i designet af rent-vands-fremstillings anlæg.


Ultra Rent Vand gennem osmose:

Osmose, diffusion af opløsningsmiddel gennem en semipermeabel membran - membranfiltrering.
Ordet osmose kommer af det græske osmos 'tryk, stød' og -ose.
Man kalder det også får det osmotiske tryk, når vandet udøver tryk på den semipermeable membran.   

Fra naturen kender man mange eksempler på osmose:


Planter og dyr har semipermeable membraner, - hvilket man kan sammenligne med et filter, som er i stand til at tillade små vand molekyler at løbe igennem, men samtidig forhindrer store molekyler, fra en opløsning (såsom salt) at trænge igennem.
Forestil dig en plantes cellevæg med tætte molekyler, men samtidig med tilpas nok afstand til at tillade passage af forholdsmæssige små H2O molekyler. Det er derfor at membranen kaldes semipermeabel (halvgennemtrængelig).


Princippet i osmose er ganske simpelt, at en væske med lavt saltindhold altid vil forsøge at blande sig med en væske med højt saltindhold,  indtil  saltindholdet er ens i de to væsker og udligner forskellen af den opløste substans i vandet fra begge sider af filteret.
Med andre ord, membranen tillader vandet at passere igennem fra den side som har en højere koncentration af vand til den side som har en lavere koncentration af vand. (Eller set fra et andet perspektiv: Vandet passerer fra siden med lavere opløsning af opløste substanser til siden med den højere koncentration af opløste substanser).

Osmose vil øge presset på den side af filteret som oprindeligt havde mere af de opløste substanser (f.eks salt).

Gennem osmosen bliver vand ledt  fra filtreret igennem en halv- gennemtrængelig semipermeabel membran.
Det nødvendige osmotiske tryk, for at få vand til at løbe igennem sin naturlige gennemløbsretning bliver lavet af en pumpe som separerer de opløste salte (ioner) hvorved de rene vandmolekyler passerer igennem membranen.
(RO - Processen igennem apparatur)

Vandmolekylerne fjernes fra vandet (RO), modsat ionbytning, hvor ionerne fjernes fra vandet (DI).
De opløste salte urenheder fjernes næsten helt og de små porer gør at mikrorganismer ikke kan trænge igennem.

Det rene vand kan tappes fra reservoirtanken ved hjælp af den elektriske pumpe.
Restvandet fra filtrations processen ledes bort til afløb. ( koncentrat - det opkoncentrerede væske )

(filteret  fjerner de sidste rester som membranen ikke kan fjerne og giver dig vand der er renere end 99,99 % - med dette filter får du vand på 0 ppm ).

Maskine til gennemløber flere faser RO/DI Filter: Sediment filter, Kul filter, omvendt osmose membran og DI deioniserings resin.
Sediment filteret fjerner typisk partikler fra vandet.

Dens formål er at forhindre forstoppelse af kulfilteret - Karbon filteret, filtrerer mindre partikler ofte helt ned til 1/2 micron (eller mindre), absorberer nogle opløste forbindelser, og deaktiverer klor.
Det sidstnævnte er vigtigt; da klor i vandet ødelægger RO membranen.

RO Membranen er en semi parabel film hvor vand bliver forceret igennem højt tryk.
Molekyler som er større / tungere end vand penetrerer membranen sværere og forbliver tilbage som f.eks. tungmetaller, kemikalier, vira, bakterier, fordi disse stoffer er større end et vandmolekyle, men små og lette molekyler som oxygen (O2 og CO2) - som er en gas, og mindre end vandmolekylet, vil slippe igennem osmosemembranen, således at det naturlige oxygen i vandet bevares.

 

Konklusion


Solcelleanlæg skal rengøres regelmæssigt for en effektiv udnyttelse af solens stråler til gavn for din økonomi og miljøet.


Hvor ofte rengøringen skal foretages afhænger af hvor udsat anlægget er for miljøpåvirkninger og selve anlæggets konstruktion, men jævnlig inspektion skal foretages og jo oftere rengøringen udføres des bedre bliver energiudbyttet og rengøringen bliver nemmere.


Rengøringen af anlægget bør foretages med dertil egnet udstyr og Ultra Rent Vand således at anlægget bliver rengjort effektivt og sikkert.


Idag går udviklingen og udbredelsen af solcelle anlæg forrygende hurtig og der er ingen tvivl om at solcelle teknikken er en vigtig energikilde for nutiden og fremtiden.


- Så det er bare at gå igang med rengøringen af dit anlæg, således vil dit anlæg altid yde det optimale fremover, til glæde for dig, din pengepung og miljøet!

 

 

Litteratur:


(Citater er oversat fra:)

[1] Prof. Dr. H. Haeberlin H, Graf JD. (1998), "Gradual reduction of
PV generator yield due to pollution", In: Second World conference and exhibition on photo- voltaic solar energy conversion, 6–10 July 1998, Austria. pp. 2764–67. (set:29.03.2012)

[2] H. Becker, W. Vaassen, W. Herrmann: "Minderleistungen von
Solargeneratoren aufgrund von  Verschmutzungen". 12 Symposium Photovoltaik-Solarenergi Staffelstein 1997."

[3] Dr. Andreas Schlegel for awtec AG für Technologie und Innovation Annual Report 2003 - Beschichtung von PV-Modulen, Energy Research Active Solar Energy Swiss Federal Office of Energy Photovoltaic Programme SFOE, Project- / Contract Number, 35527 / 75305, Sept. 1999 - Jan. 2004.

[4] R. Hammond, D. Srinivasan, A. Harris, K. Whitfield, J. Wohlgemuth, “Effects of Soiling on PV Module and Radiometer Performance,” Proceedings of the 26th IEEE PVSC, Anaheim, California, USA, September 29 – October 3, 1997

[5] Lukamp, H.,IEA PVPS Task 7 (2007) Reliability Study of Grid Connected PV Systems - Field Experience and Recommended Design Practice. Report IEA-PVPS T7-08: 2002, March 2002.

[6] Bosch Montage- og. Betjeningsvejledning Kristalline Solarmodule (09.03.2012)

[7] Allgayer Jochen, Auswirkung von deionisiertem Wasser auf PV-Module, Projektarbeit vorgelegt am 23.06.2010. Betreuer: Prof. Dr. Gerhard Winter, Hochschule Albstadt-Sigmaringe

 


Nøgleord:solcelleanlæg rengøring - solaranlæg - solarpaneler - grøn rengøring - teleskopstang med vandgennemstrømning - solfanger 

Ophavsret:
Ophavsretten tilhører Time Solution™.
Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller indekseres uden tilladelse.
Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.
 

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.